Midtjysk Turisme

Kanaler

Væksten af kommunikationskanaler er eksploderet inden for de sidste 10 år, særligt online. Det betyder, at du har flere kanaler til at nå dine gæster, både før, under, og efter deres besøg hos dig.

Men det betyder også, at du skal bruge tid på at finde ud af hvilke kanaler, det er mest hensigtsmæssigt at bruge online såvel som offline for at nå ud til gæsterne.

Online kanaler 

Online kanaler egner sig særlig godt til content marketing, da du med få ressourcer og hjemme fra kontoret kan kommunikere med dine gæster og give dem nyttigt indhold direkte hjem i deres stuer.

5 kanaler, der ofte bruges i turismebranchen 

5 kanaler, du bør overveje 

Fælles for alle kanaler handler det om kvalitet fremfor kvantitet. Det er bedre med én gennemtænkt statusopdatering på Facebook om ugen, frem for flere ligegyldige statusopdateringer, der ikke er nyttige for gæsten. Og det er bedre at få 100 dedikerede Facebook-fans frem for 500 fans, der kun er kommet til fordi de kunne vinde noget. Brug din energi og ressourcer der, hvor du ved, at du kan nå dine gæster, og hvor dine kompetencer er stærkest.

Vælg det rette mix af kanaler

Nøgleordene er: valg og fravalg. Få virksomheder har ressourcer til at kommunikere og opnå succes på samtlige kanaler. Det handler om at finde det rette mix af kanaler, som passer til dit indhold og gæsterne. Du laver ikke content marketing, blot fordi, du har en Facebookside eller et nyhedsbrev. Det handler stadig om at skabe nyttigt indhold til dine gæster. Men det er vigtigt at du vælge og fravælge kanaler ift. både dine gæster og dine ressourcer. Du vil mærke, at du opnår større succes ved at lave lidt nyttigt indhold serveret via den rette kanal frem for meget indhold spredt ud på mange kanaler.

Download et arbejdsark, hvor du kan prioritere dine kanaler.