Midtjysk Turisme

Før du går i gang

Før du går i gang med din hjemmeside er der nogle spørgsmål, du skal stille dig selv, så du får det optimale ud af siden. 

1. Formålet med hjemmesiden

Overvej nøje, hvad dit formål er med at have en hjemmeside. Hvis der ikke er et konkret formål vil indholdet sandsynligvis ende med at være så uinteressant at du ikke får nogen besøgende. Formålet vil som regel ende med at have stor indflydelse på struktur, indhold og webdesign.

2. Hvem er din målgruppe?

Alt efter hvilken type gæster du henvender dig til, skal siden tilpasses derefter. Farvevalg, skrifttype, skriftstørrelse og valg af billeder har stor betydning. Du kan hente inspiration til valg af målgrupper her. Tænk også på, hvilke forventninger dine gæster har til din hjemmeside - såsom hvilken information og købsmuligheder, som de ønsker. Prøv at stille dine brugere disse spørgsmål, når de ser på din hjemmeside - det giver et fint pejlemærke på, hvordan de opfatter og navigerer på siden:

  • Er jeg det rigtige sted?
  • Har det, hvad jeg skal bruge?
  • Har de noget andet/bedre?
  • Hvad skal jeg gøre nu?

3. Sidens struktur

Mange hjemmesider har en tendens til at have for mange sider, hvilket kan være uoverskueligt før dine gæster. Overvej, om det er nødvendigt at have så mange sider. Skal dine gæster virkelige have så meget at vide, at du ikke kan skære ned? På en god hjemmeside, kan gæsten hurtigt skabe sig et overblik og navigere frem og komme tilbage til andre sider. En god struktur er lig med brugervenlighed og gæsterne bliver derfor på din hjemmeside. Prøv evt. at hente inspiration fra andre hjemmesider.