Midtjysk Turisme

Facebook

Få fænomener har med større hastighed indtaget danskernes hverdag som Facebook. Der er ca. 3 millioner danskere, som har ladet sig registrere på siden, og Facebook er det internetmedie, vi bruger mest tid på.

3 gode grunde til at bruge Facebook

  • Størstedelen af dine gæster er til stede på Facebook
  • Annoncering på Facebook er billigere og kan være mere effektiv end annoncering i fx trykte medier
  • Facebook giver dig muligheden for at komme i dialog med og engagere dine gæster

Facebook giver dig som virksomhed mulighed for at kommunikere med dine gæster både før, under og efter deres besøg gennem et medie, de i forvejen bruger en stor del af deres fritid på.

Dit formål med at bruge Facebook kan eksempelvis være: at yde kundeservice; at forstå din målgruppe bedre; at lede brugerne videre til salg på hjemmesiden etc.

Men med det voksende antal af informationer til den enkelte brugers nyhedsstrøm, er det ikke nok blot at oprette en virksomhedsside og skrive tilfældige opdateringer for at opnå succes på Facebook. I dag kræver det i høj grad, at du har en strategisk tilgang til Facebook for at få udbytte af ressourcerne, du bruger her. 

Gældende for alle digitale platforme er det afgørende for jeres virksomhed, at I har et formål med og en strategi for at bruge det enkelte medie. Læs mere om ”Har du en digital strategi?”.

Dette kan du læse om:

Opret en virksomhedsside

Annoncering på Facebook

Få gæsterne til at like og dele

Skab dialog på Facebook

Integrér Facebook på din hjemmeside

Mål effekten af din indsats

Konkurrenceregler