Midtjysk Turisme

Facebook Business Manager

Facebook Business Manager løser mange virksomheders udfordring i forhold til, hvordan personlige profiler og virksomhedskonti arbejder sammen.

Tidligere var din personlige profil på Facebook din indgang til at arbejde med en virksomhedsside, herunder opslag, annonceting etc. Det betød, at du ikke kunne adskille dit personlige materiale, når du ville administrere en virksomhedsside.

Med Facebook Business Manager (BM) er der forsøgt at løse denne udfordring, da BM skal ses som en ekstra loginform. Du logger ind på BM med dit personlige login. Herefter “overfører” du ejerskab af dine sider og reklamekonti til en Business Mangaer i virksomheden. Herefter kan du kan invitere kolleger til din BM, ligesom virksomhedssider.

Nu er din personlige Facebook-oplevelse fri for din virksomheds materialer - du kan slet ikke finde det mere, før du går over på business.facebook.com. Dog vil man stadig modtage notifikationer for virksomhedssiden, når man besøger Facebook via sin private profil og dermed ikke miste følingen med aktiviteten på siden. Dette er dog også muligt at slå fra. 

Du kan også oprette nye annoncekonti gennem BM - det er hensigtsmæssigt, hvis du ikke vil køre alle annoncer via samme konto.

Facebook Business Manager giver mest mening i de virksomheder, hvor flere skal administrere en side, samt bruges annoncer i virksomhedssammenhæng. Dermed er virksomheden heller ikke sårbar, hvis en medarbejder stopper i jobbet. 

For & Imod Facebook Business Manager

Skal du straks gå i gang med Facebook Manager? Det må naturligvis selv vurdere. Nedenstående er opstillet argumenter for og imod. Dog skal du nok have for øje, at Facebook på et tidspunkt kun bruger Business Manager til virksomhedsider.

For

  • Skiller privat og arbejde mere ad
  • Tillader oprettelsen af flere annoncekonti
  • Gør det muligt at invitere folk til sider, uden brug af deres personlige mail 


Imod

  • Det tilføjer endnu et lag til Facebook - som kan være forvirrende for brugerne
  • Det er ikke helt færdigudviklet - der kan være småfejl

Læs mere om Facebook Business Manager