Mål effekten af din indsats

Hvad får du ud af din Facebookside? Det er vigtigt løbende at måle effekten af din indsats på Facebook, og der findes forskellige værktøjer til at hjælpe dig.

Facebook Indblik

Facebooks eget analyseværktøj hedder Facebook Indblik/Insights. Du finder Indblik via dit administrationspanel på din virksomhedsside. Ellers kan du komme godt i gang med Indblik her

Brug fanen Opslag til at finde ud af, hvor meget rækkevidde (hvor mange opslaget er nået ud til), og hvor stor interaktion (hvor mange likes, delinger og kommentarer) det enkelte opslag har fået.

Under Opslag kan du også se, hvornår dine fans er online og holde øje med, hvem dine fans er (køn/alder/statistik). Disse informationer kan gøre dig i stand til at poste bedre opslag på de mest hensigtsmæssige tidspunkter.

Bemærk! Du skal have over 30 likes på din side for at kunne bruge Facebook Indblik.

Hos Destination Ringkøbing Fjord måler de bl.a. på den samlede ugentlige rækkevidde og på antal personer, der interagerer. Derved kan de følge med i udviklingen af, hvor mange følgere der ser de enkelte opslag, og hvilken type opslag der skaber flest likes og kommentarer. Du kan her se, hvordan Destination Ringkøbing Fjord organiserer deres effektmåling ved hjælp af regneark.

For mere inspiration læs Effektmålingshåndbogen