Midtjysk Turisme

Google Plus

Google tog i 2011 kampen op med de sociale medier og lancerede Google+. Det er en platform, hvor folk kan mødes og dele indhold.

Hvorfor være på Google+?

Den væsentligste årsag i dag for din tilstedeværelelse på Google+ er, at flere og flere personer er logget ind på Googles tjenester og dermed også dine gæster. Dermed er søgeresultaterne tilpasset efter deres historik, men samtidig bliver det også tilpasset efter ens netværk i Google+. Derfor vil din hjemmeside komme højere op på Googles søgeresultater, hvis den på en eller anden måde er i berøring med en persons netværk.

Kom godt igang med Google+, hent vejledning her

Cirkler og grupper

I Google+ kan du arbejde med cirkler. Det betyder, at du kan organisere, hvem, der modtager hvilke oplysninger og det kan være med til at målrette dine opdateringer. Det betyder, at du har meget mere styr på din “strøm” af information. Det er altså ikke Google, der sidder og “bestemmer”, hvad du skal læse baseret på, hvem der har betalt mest eller fået flest “likes” i løbet af dagen – som er tilfældet med Facebook. Ved at sætte dine gæster i cirkler kan du skabe bedre relationer til dem og på sigt endda øge salget.

Den anden del af det er grupper. Det minder meget om de klassiske fora, du plejer at finde rundt omkring på nettet. Det er nemt at komme i gang med. Her kan du finde masser af vidensdeling. Som turismeaktør kan du hente inspiration fra grupper, der arbejder med samme produkter som dig, eller være tilstede for dine primære målgrupper.

Se Google+ side for Den Digitale Værktøjskasse