FAQ

1. Hvad koster det at komme i gang?

Ingenting. De fleste funktioner er ganske gratis herunder en række værktøjer til at hjælpe din virksomhed med at markedsføre sig gennem tilstedeværelsen. Læs mere om de grundlæggende funktioner i kapitlet Få styr på TripAdvisor.

2. Hvordan får jeg tilfredse gæster til at skrive en anmeldelse?

Ved at minde gæsterne om din virksomheds tilstedeværelse. Det kan du gøre på mange måder; bl.a. ved hjælp af opfølgende mails og uddeling af fysiske remindere. Disse muligheder er beskrevet nærmere i kapitlet Få flere anmeldelser på TripAdvisor.

3. Hvad gør jeg, hvis en gæst skriver en dårlig anmeldelse?

En undersøgelse viser, at 84 % af brugerne får et forbedret indtryk af stedet, hvis ledelsen svarer på en negativ anmeldelse. Hvordan du konkret skal forholde dig til den enkelte anmeldelse, er beskrevet i kapitlet Lær at håndtere anmeldelser.

4. Kan jeg bruge de positive anmeldelser fra TripAdvisor til markedsføring andre steder?

Ja. TripAdvisor tilbyder en række muligheder for at implementere anmeldelser på andre platforme – eksempelvis på egen hjemmeside. Du kan læse mere om mulighederne i kapitlet Brug TripAdvisor aktivt i din markedsføring.

5. Kan jeg måle på mine gæsters tilfredshed?

Ja. Øjebliksbillede er en funktion i TripAdvisor, som giver dig et hurtigt overblik over, hvad der er skrevet om din virksomhed i en given periode. Funktionen er nærmere beskrevet i kapitlet Professionaliser din indsats på TripAdvisor.